Hvem er vi

Kennel Hoba

Startede op i 2007, vi er en kennel med Jack Russell Terrier. Vi holder til i Tybjerg på Midtsjælland hvor vi har et mindre landsted med masser af plads til vores hunde .

Jack Russell Terrieren er ikke kun en god jagt/brugshund, men er også en rigtig god familiehund. Vores mål med Kennel-Hoba er netop at bevare disse gode egenskaber hos "Jacken", så vi fremover vil være i stand til at have en terrier der både er en ivrig jæger og en rolig familiehund. I vores kennel har vi en han og to tæver af egen avl, samt to tæver fra Kennel Fog.

Over en længere periode har vi snakket om at tage Jack Russell Terrier inden for dørene. Det endte så med at vi i januar 2007 hentede en lille tæve på 12 uger hos Fog's i Skårup. "Lady" som den lille tæve hedder, var oprindelig kommet ud til et anden hjem, som desværre ikke kunne have hende af personlige årsager. Det er vi så i dag meget glade for, da Lady netop er af den støbning som vi mener at en Jack Russells skal være. Hun har et stort jagtinstinkt med masser af gå på mod og holder sig ikke tilbage for at jagte hvad der kommer forbi. På den anden side kender hun alt til livets goder, ikke mindst når hun skal ligge i arm på sofaen, mens hun sover til nyhederne.

Du kan læse mere om lady og de andre hunde der hører til Kennel-Hoba under Vores hunde og se billeder af dem i Galleriet.

Som tidligere nævnt, så vil vi gerne med vores kennel bevare de gode gener Jack Russell Terrieren har. Men for at kunne kommer til at bevare den type hund som vi nu engang gerne vil avle frem til, så er der mange ting man skal have tænkt igennem inden man kaster sig ud i avlen. Vi vil gerne arbejde hen imod den type der er rolig hjemme sammen med familien, men har gå på mod når vi så kommer på jagt. For at få noget godt avls materiale, er det vigtigt at man finder det individ der har den rigtige psyke i forhold til det man vil bruge den til. Så man skal ikke kun kigge på selve individet men også på forældrene, hvordan de er i psyken.

 

Racen findes i 3 forskellige pelstyper, Rughåret, Broken og glat. Vi er mest til den glatte type, så før vi begynder at kigge på psyken hos hunden skal vi først have sorteret individerne ned til den glathåret type.

 

Kennel-Hoba er medlem af Dansk Jack Russells Terrier Klub, som arbejder med at bevare de gode egenskaber i jagt og familiehunden. DJRTK er tilknytte moder organisationen "Jack Russell Terrier Club of Great Britain". Du kan se mere om klubben på www.djrtk.dk